EN DETAILHANDEL, DER BYGGER PÅ PARTNERSKABER
I rigtig mange år har jeg skrevet tekster for detailbranchen og har stor respekt for mennesker, der tør det selvstændige liv og skaber lokale arbejdspladser.
En levende by med et stort udvalg af butikker og spisesteder gør en enorm forskel i forhold til vores livskvalitet. Det er derfor, det er så vigtigt at handle lokalt.
Borgerne i Gentofte tager aktiv del i byens sociale liv. Vinbaren Ole’s Hus i Gentoftegade har fx skabt helt nyt liv i gaden. Her udvider vores sociale netværk og styrker sammenhængskraften.
For at fortsætte en positiv byudvikling skal Gentofte Kommune være en aktiv partner. der sikrer samarbejde på tværs af handelsstrøg og butikker og bakker op med understøttende aktiviteter og effektiv sagsbehandling.
Vi har en fantastisk kommune med unikke butikker, gode hoteller og restauranter, smuk arkitektur og grønne oaser, så hvorfor ikke tænke i turisme? København er en populær konferenceby, og den succes kan Gentofte blive en del af.
Et opgaveudvalg er kommet med stærke ideer til udvikling af detailhandlen. Nu skal de bare sættes i værk.
​