Forklædt som normal

​

En hudløst ærlig og barsk fortælling om en opvækst med ADHD.

​

”Bogen rummer voldsomme begivenheder, for sådan har mit liv – også – været, og hvis andre for alvor skal kunne spejle sig i min historie, er den nødt til at være autentisk. Som 17-årig fik jeg stillet en diagnose, som i mange år har fået mig til at føle mig anderledes, misforstået og forvirret. En diagnose, jeg er nødt til at slutte fred med, for den bliver kun værre af at blive ignoreret.”

​

Caroline havde svært ved at koncentrere sig i skolen, hun kunne ikke overskue at lave lektier, og hun kom ofte i konflikt med veninderne uden helt at forstå hvorfor. Hendes forældre var frustrerede, for cyklen blev konstant stjålet, hun tabte sine nøgler, glemte tiden og var generelt altid på tværs i forhold til regler og aftaler. Carolines forældre henvendte sig gang på gang til ’systemet’ for at få hjælp, men holdningen var altid den samme; hun skulle nok vokse fra det, for hun var godt begavet, bare en smule umoden.

​

Virkeligheden var imidlertid en ganske anden, og efter et ophold på efterskole sagde skolens leder, at Caroline burde lade sig undersøge igen. Herefter gik det stærkt. Caroline fik stillet diagnosen ADHD – i sommerferien inden hun skulle starte i gymnasiet. Det blev starten på en voldsom tid, for hvordan kombinerer man gymnasiepræstationsræs, alkoholindtag og masser af fester med usikkerhed, Ritalin og et stort behov for struktur i hverdagen?

​

Det og meget andet fortæller Caroline om i bogen, ligesom hendes nærmeste: mor, far, moster, kæreste, veninde, mentor, sagsbehandler og efterskoleleder sammen med en psykiater, en specialpædagogisk vejleder og ADHD-foreningens formand fuldender fortællingen om Caroline og en diagnose, som flere og flere børn og unge får stillet.

​

Bogen er skrevet til unge med ADHD og deres familier samt til lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre professionelle.

​

Jes Gerlach, psykiater, overlæge, stifter af og tidligere formand for Psykiatrifonden, har læst bogen, og skriver følgende: “Den unge Caroline fortæller i et levende og letlæst sprog om, hvordan det opleves at have ADHD og OCD, og hvad der hjælper og ikke hjælper. Det er en fantastisk god bog, en gave for den unge, der her kan spejle sig i Carolines oplevelse af at være anderledes og blive misforstået. Hendes bøvl med lektier og kammerater. Hendes forelskelser og hendes oplevelser med medicin og behandlere. Et ungdomsliv fyldt med glæder og frustrationer. Men det er også en god og meget kompetent bog for forældre, pædagoger og lærere. Vi burde have haft den for længe siden.”